Lastbiler kører uden vinterdæk

De tonstunge lastbiler er livsfarlige, når de kommer i skred i det glatte vinterføre. Privatbilisternes organisation FDM har længe krævet vinterdæk. Men venter stadig.

For et år siden lovede den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (Venstre), at der ville blive sat gang i lovgivningen for at få danske lastbiler op på rigtige vinterdæk. En redegørelse er kommet. En høring er slut. Men en politisk beslutning venter.

Tre muligheder

Trafikstyrelsen har opstillet tre muligheder til politikerne:

* Der udarbejdes et forslag om krav om vinterdæk baseret på de tyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser, eller
* Der udarbejdes et krav ved vinterføre om mindste mønster-dybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og bus-ser, eller
* Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuelle fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper

Farlige lastbiler

Hver vinter ser man uheld - og til tider ulykker - med lastbiler, der glider ud og blokerer motorvejene til stor gene for privatbilisterne. Udskridningerne, der i værste tilfælde betyder dødsfald. Igen er det oftes privatbilisterne, der bliver offer.

Uvildige: Drop kravet

Der ligger imidlertid ingen undersøgelser, der klart viser, at det faktisk hjælper med vinterdæk på lastbilerne. Det kan læses i redegørelsen efter høringen. Flere uvildige videninstitutioner som DTU Transport, EVU Danmark, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker og Rådet for Sikker Trafik, ønsker således, at regler IKKE ændres.