TV der bevæger dig

Lille håndsrækning til de danske svineproducenter

Danske svineproducenter kan indenfor en overskuelig fremtid igen afsætte bestemte produkter til Rusland.

Nu er det igen muligt at sælge til Rusland

De danske svinebønder er presset økonomisk af handelsblokaderne mellem EU og Rusland.

Men nu er der bedring på vej, for ifølge Danish Crown har EU-Kommissionen lavet en aftale med russerne om eksport af såkaldte biprodukter.

Det betyder, at Rusland fortsat ikke vil importere egentligt kød som kamme og skinker, men derimod kan eksempelvis svinehjerter og svinelever snart igen afsættes østpå.

Før de første varer kan sendes med lastbiler til Rusland, skal Danmark dog have forhandlet en individuel aftale på plads med Rusland.

Samtidig skal russerne godkende hvert eneste danske produktionsanlæg, og derfor kan hele processen godt tage et par måneder.

Aftalen betyder ikke, at embargoen mod EU-varer er ophørt, men åbner derimod blot for en række varer, som ikke har været omfattet af det russiske forbud mod import.

De seneste måneder er rublens værdi faldet med cirka 50 procent, og derfor er det et åbent spørgsmål, om russerne overhovedet har råd til de danske produkter.