Litauer udleveret og dømt for tyveri

En 38-årig mand fra Litauen blev torsdag udleveret til dansk politi og idømt ubetinget fængsel og indrejseforbud.

På baggrund af en international arrestordre blev en 38-årig litauisk mand anholdt af politiet i sit hjemland.

Manden har stjålet værktøj til en samlet værdi af 100.000 kroner fra en tidligere arbejdsgiver omkring Viborg.

I sager om indbrud i en af de danske politikredse, hvor den mistænkte bliver anholdt i udlandet, er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der tager sig af sagen på vegne af dansk politi fra hjemtagelse af mistænkt, til sagen kommer for retten.

Udlændingekontrolafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi fik udleveret den 38-årige mand torsdag.

Fredag blev han idømt en straksdom på fire måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud på seks år for tyveriet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Dommen blev afsagt ved retten i Sønderborg.