Litauere på tyve-togt

Politiet arbejder på opklaringen af en række indbrud i Aabenraa og efterlyser tre biler, der måske har forbindelse med sagen.

Politiet har anholdt to litauere,. som nu er varetægtsfængslet. To af bilerne er senest set på en rasteplads ved Kolding. De efterlyste biler er

Sort Honda Civic reg.nr. GJM 281 M

Grå Toyota Avensis reg. nr. FNM 557

Blå metallic Ford Mondeo reg.nr. YH 51 NFY

Ring med oplysninger

Indbruddene er foregået i år mellem den 24. marts og den 30. marts. Politiet beder borgerne om hjælp til at lokalisere de tre biler. Har man set bilerne, eller kender til ejerne af en eller flere af de tre biler, bedes man kontakte politiet hurtigst muligt på 1-1-4.

Politiet vil også gerne i kontakt med folk, der eventuelt kender til et opholdsted, hvor de to litauere kunne have haft ophold. Har man oplysninger, der kan hjælpe til at afdække deres bolig eller opholdssted, bedes man derfor også kontakte politiet hurtigst muligt på 1-1-4.