Mange kældre oversvømmet

Morgenen igennem har Falck modtaget mange henvendelser om oversvømmede kældre i det syd- og sønderjyske.

Falck oplyser til TV SYD, at de indtil videre har modtaget 62 henvendelser fra borgere klokken 7.40 fredag morgen. Primært er det vand i kælderen, der volder problemer.

-Vi forventer, at der kommer flere henvendelser i løbet af morgenen, når butikker skal åbne, og folk møder ind og opdager vandskader, fortæller Louis Honore, kommunikationschef hos Falck, til TV SYD.

Det er i Sydøst- og Sønderjylland uvejret har ramt hårdest.

DMI har varslet endnu mere regn her til formiddag og henover middag.