Masser af børn fra Syd- og Sønderjylland til landsfinalen i Skoleskak

Fredag var godt 1200 børn til finalen i skoleskak i Magion i Grindsted. Omkring en tredjedel af børnene var fra Syd- og Sønderjylland, hvor skoleskak er meget populært

71 skoler og 1208 børn var fredag samlet i Magion for at dyste i landsfinalen i Dansk Skoleskak. 

At skoleskak er populært i Syd- og Sønderjylland er der vist ingen tvivl om. Hele 26 af de i alt 71 hold var fra Syd- og Sønderjylland, hvor skolerne i følge Mikkel Nørgaard fra Dansk Skoleskak har været særligt god til at bruge skakken især i matematikundervisningen.

quote

Det giver noget ro, det giver noget fordybelse, og det giver faktisk også chancen for at træne det der med at vente på at andre tænker sig om, og det er faktisk ikke en dårlig ting i skoleverdenen

Mikkel Nørgaard, programleder, Dansk Skoleskak

- Det giver noget ro, det giver noget fordybelse, og det giver faktisk også chancen for at træne det der med at vente på at andre tænker sig om, og det er faktisk ikke en dårlig ting i skoleverdenen, siger Mikkel Nørgaard, der er programleder under dagens finaleturnering i Grindsted. 

Under turneringen skulle eleverne igennem fem skakdyster, der var underholdning, og så var der præmier for 50.000 kroner samt medaljer til alle, og så var der også mulighed for at tage sig en dukkert i svømmehallen.