Model-helikoptere i luften

Opvisning i dag over Randbøldal i den svære kunst at flyve med modelhelikoptere. Det skete som et forsøg på at få lokket flere til at besøge de lokale museer i området.

2-300 kiggede med, da Danmarks-mesteren Søren Østergaard - der kommer fra Bindeballe - viste sine færdigheder frem.

Det specielle ved at flyve med modelhelikopetere er, at der skal flyves i tre dimensioner: op og ned - rundt om sig selv og frem og tilbage.

Ikke mindst er det en ganske særlig udfordring at flyve baglæns i stor fart.

Formålet med opvisningen lykkedes også - områdets museer melder om fint besøg. Ikke mindst Vandel Bunker-Museum udøvede en magisk tiltrækning på drenge i alle aldre, fortæller en af arrangørerne, Niels Schaiffel-Nielsen til TV SYD.