Møgeltønder har ondt i selvforståelsen

Dobbeltdrabet på 68-årige Elke Mamsen og hendes 42-årige søn Hans har gjort ondt i selvforståelsen i den hyggelige marskby Møgeltønder.

Normalt forbindes byen med royale personer - kongelige begivenheder og idyl.
Men pludselig er byen overalt i landet i den seneste uge blevet kendt for det uhyggelige dobbelt-drab, som oven i købet er begået af en lokal mand fra byen.

Et kig i kriminalstatistikken viser da også, at Møgeltønder - indtil for en uge siden - var et af de fredeligste steder i landet.

De seneste tre år har der været ET indbrud i byen - der har ikke været et eneste tilfælde af vold og der har heller ikke været et eneste røveri.

Se og hør i TV SYD søndag, hvad sagen har gjort ved Møgeltønder og dens indbyggere.

Vi ser tilbage på en uge, som har været et mareridt for de lokale.

TV SYD søndag kl. 19.30