TV der bevæger dig

Nedskæring af embedslæger vil gå ud over yderområderne

Sundhedsstyrelsen har planer om at fusionere landets fem enheder for embedslæger. Det får nu tidligere sundhedsordfører og embedslæge Preben Rudiengaard, til at bede Venstres Folketingsgruppe om at tage affære.

00:51

Tidligere Embedslæge og Sundhedsordfører for Venstre, Preben Rudiengaard, råber vagt i gevær over for regeringens planer om at centralisere Embedslægerne.

1 af 2

Sundhedsstyrelsen vil centralisere og slå de fem embedslæge-enheder sammen til tre. Det er ikke planen, at der skal fyres embedslæger, så Preben Rudiengaard kan ikke se, at der er nogen besparelser i forslaget.

- Når man kigger på forslaget, står der, at der er ingen væsentlige besparelser. Den eneste besparelse er husleje, og det vil jo blive ædt op af kørselsomkostninger, siger han til Tv Syd.

Imod loven

Ifølge sundhedslovens skal der være en enhed i hver region, og derfor er planerne imod loven ifølge Preben Rudiengaard. Derudover kommer problemet med de større afstande.

- Problemet er, at du får meget større afstande for embedslægerne og så skal de bruge tid på landevejene i stedet, og det vil gå ud over lokalkontakten til yderområderne, siger han.

Går ud over Syddanmark

Preben Rudiengaard forudser, at Embedslægekontorerne i Nordjylland, Sjælland og Syddanmark står for skud, så der kun er København og Århus tilbage.
I Syddanmark ligger Embedslægen i Ribe, hvor Preben Rudiengaard selv er bosat.