Efter en omfattende høring af institutioner og brancheorganisationer finder styrelsen ikke grundlag for at lægge op til en lovgivning om vinterdæk.
- Det vurderes, at der ikke er dokumentation for, at et krav om vinterdæk vil forbedre trafiksikkerheden (målt i personskadeuheld), men at fremkommeligheden vil blive forbedret de dage, hvor der er sne på vejen, hedder det i en rapport fra styrelsen.
Trafikstyrelsen argumenterer med, at vinterdæk også har en bagside. De forøger nemlig bremselængden på tør vej.
I Danmark foretager vejmyndighederne forebyggende saltning, og det betyder, at vejene er sorte det meste af vinteren.
Personbiler med nye vinterdæk kan få to-tre gange større trækkraft, når de kører i sne.
Lastbiler og busser opnår ikke samme effekt, fordi trykket på drivakslen er mindre på de store køretøjer. Trækkraften med gode vinterdæk i sne bliver kun forøget op til 1,2 gange.
Nabolandene
I Sverige stilles krav om vinterdæk til personbiler, men ikke til lastbiler og busser. Dog skal de tunge køretøjer have en mønsterdybde på mindst fem millimeter.
I Tyskland skal personbiler køre med vinterdæk i glat føre. Busser og lastbiler kan nøjes med at have dem på drivakslen.
Trafikstyrelsen konkluderer, at det vigtigste i vintertrafik er førernes opførsel.
Hastigheden skal som altid afpasses efter forholdene. På en vejstrækning, hvor man må køre 80 kilometer i timen om sommeren, skal man få at opnå samme bremslængde på sne nedsætte hastigheden til 45 kilometer i timen med sommerdæk og 55 kilometer i timen med vinterdæk.