Det har skabt stor debat, at en dansk feltpræst har deltaget aktivt i krigshandlinger i Helmand provinsen i Afghanistan, men faktisk er det slet ikke noget særsyn i det krigshærgede område.
Det er tilmed fast praksis, at feltpræster udstyret med automatvåben og granater deltager i krigshandlinger, når Taliban angriber lejrene, fortæller en kaptajn i hæren til Avisen.dk.
- Virkeligheden er sådan, at alle hjælper til - også feltpræsten, når en lejr er i alarmberedskab eller under direkte angreb, siger kaptajn Mads Silberg.
Debatten om bevæbnede feltpræster startede onsdag, hvor Avisen.dk skrev om feltpræsten Victor Greve, der er præst i Frederiksstad i Sydslesvig.
I sin dagbog har Greve beskrevet, hvordan han aktivt deltog i krigen, hvilket ifølge flere eksperter er et brud på Genève Konventionerne.
Men ifølge hærkaptajnen, der var i Afghanistan i samme kompagni som Victor Greve, er både automatvåben og håndgranater standardudrustning, når feltpræsten står vagt.
- Når man lever under konstant trussel for sit liv, så er alle der for hinanden hele tiden. Du er jo med til at forsvare både lejren, dit eget og dine kammeraters liv, så det er helt naturligt, også for feltpræsten, at deltage, siger Mads Silberg.
- Hvis man er uenig med den måde, som feltpræsterne forvalter deres virke på, når de er indsat sammen med kæmpende enheder - lever og dør, græder og ler, bløder og sveder sammen med soldaterne - skal man overveje, om feltpræsterne overhovedet skal være der.
Han tilføjer, at fjenden er iskold overfor danske regler og værdier. Og han bakkes op af en soldaterkammerat, der var udsendt i 2010.
- Jeg har ingenting imod, at en feltpræst hjælper soldaterne med at forsvare lejren. Præsten er en del af fællesskabet, og det er okay, at han også tager en tørn, når det bliver varmt i lejren, siger konstabel Anton Piil Tarding
