Nu skal alvorlige ulykker stoppes

Arbejdstilsynet sætter nu en kampagne igang, der skal stoppe de mange alvorlige ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

I sydjylland sker der hvert år omkring 250 alvorlige ulykker om året i bygge- og anlægsbranchen.

Flere af dem er dødsulykker.

Nu sætter Arbejdstilsynet en kampagne igang, der skal forebygge ulykkerne.

- Vi ser tit ved vores tilsyn, at rigtig alvorlige ulykker eller en dødsulykke kunne have været undgået, hvis arbejdsgiveren havde arbejdet grundigt nok med forebyggelse og instrueret sine medarbejdere godt nok i arbejdets udførelse. Den viden synes vi, at virksomhederne skal bruge fremadrettet i deres forebyggelse af arbejdsmiljøet, siger kontorchef Jens Lauritsen.

Der sker særligt mange alvorlige ulykker, når de ansatte arbejder på tage, arbejder på/med stiger, arbejder med tunge byggematerialer og betonelementer, og når de ansatte bruger kørende og bevægelige maskiner.

Arbejdstilsynet har nogle gode råd. De lyder sådan her:

Marker klart, hvor kørende og gående trafik skal foregå, og hvor arbejdssteder er placeret - marker en passende sikkerhedsafstand.

Kør og brug kun maskinen, når der ikke er personer og arbejdssteder tæt på. Sørg også for, at der altid er godt udsyn, f.eks. ved bakning.

Forsyn kørende maskiner med bakkamera eller lignende, der kan give chaufføren udsyn i den blinde vinkel, eller brug konsekvent ?vinkemand? til at guide chaufføren.