Nu stopper han

Dansk Industris formand i sønderjylland trækker sig.

Efter fem år som formand for DI Sønderjylland stopper Mogens Therkelsen nu.

Mogens Therkelsen er til daglig leder af vognmandsfirmaet H.P. Therkelsen.

I sin formandsperiode var det især infrastrukturen i sønderjylland, der optog Mogens Therkelsen.

Spørgsmål om flytrafikken, dobbelt togbane til den tyske grænse, motorvejsforbindelser, distribution af varer om natten og mobilvogntog var nogle af hans mærkesager.

Det grænseoverskridende arbejde var et andet indsatsområde for Mogens Therkelsen.

Han har blandt andet bakket kraftigt op om arbejdskraftens frie bevægelighed hen over grænsen og været en stor fortaler for, at danske børn får mere tyskundervisning i folkeskolen.