Ny asfalt på den sønderjyske motorvej

På søndag den 10. april fortsætter Vejdirektoratet med at lægge asfalt mellem afkørsel 65 og 68 i det nordgående spor.

Den gamle asfalt skal fræses af og skiftes ud med ny. Arbejdet kommer til at ske i nattetimerne fra kl. 18.00 til 06.00, og er formentlig slut den 6. maj.

Kun et spor

Vejarbejdet vil ske i etaper for at skabe mindst mulige gener. Mens der arbejdes ledes trafikken over i det sydgående spor og der vil kun være et farbart spor.

Den nye asfaltbelægning betyder længere levetid for vejen og en bedre og mere sikker kørsel. Sikkerheden skal være i top for både vejarbejdere og trafikanter. Derfor bliver hastighedsgrænserne sat ned på de strækninger, hvor arbejdet foregår.