Ny rapport: Unge stjæler mindre og slår sjældnere

Sydjyske unge nærmer sig mønsterbørn. De stjæler mindre, begår mindre hærværk og kører mindre på borede knallerter.

Forældre til teenagere kan sende deres børn ud i verden med lidt mere ro i sindet. 9. klasses eleverne i de syd- og sønderjyske kommuner er mindre kriminelle end for 4 år siden.

Det viser en ny undersøgelse fra de sydjyske kommuner og Syd-og Sønderjyllands Politi.

De unge er blevet bedre til at styre deres lyst til at gå amok med graffiti-dåserne. Antallet af unge der ikke har begået hærværk er steget fra 81% til 90%,

Samtidig er de unge også blevet mere lovlydige derhjemme. Antallet af unge 9. klasseselever, der ikke har downloadet film og musik ulovligt er steget fra 33% til 49%.

Undersøgelsen er foretaget i 9. klasserne i Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev, Varde, Vejen, Sønderborg og Tønder. Spørgeskemaerne er blevet besvaret anonymt.

Unge er blevet mindre kriminelle.
Unge er blevet mindre kriminelle.

Andel der ikke:

har begået hærværk, steget fra 81 - 90%

har oplevet vold, steget fra 88 - 93 %

har foretaget ulovlig download af musik eller film, steget fra 33 - 49%

har taget varer fra en butik, steget fra 92 - 95%

har kørt på ulovlig knal­lert/scooter,steget fra 65 - 82 %

Anders Uldahl Pedersen, Esbjerg Gymnasium, om at begå kriminalitet. (varighed: 1:23)

 

Læs her hele rapporten: