Nytårsaften? Der spiser vi da oksekød!

Nogle spiser torsk nytårsaften. Men mange, mange flere foretrækker oksekød.

Faktisk spiser syv ud af 10 oksekød i morgen aften.

Det viser en undersøgelse, som Danish Crown har foretaget.

Den viser også, at næstflest danskere spiser fisk eller skaldyr, men det er langt færre – nemlig 23,1 pct..

På tredjepladsen kommer svinekød, som 16,9 pct. spiser i morgen – hvoraf næsten halvdelen er hamburgerryg og stort set resten er svinemørbrad.

Og hvad er det så for noget oksekød, vi spiser?

Det er først og fremmest mørbrad og dernæst filet, viser erfaringerne fra Danish Crowns salg til danske supermarkeder og slagterbutikker op til nytår.