Opdateret: Kvinden er fundet

Lørdag aften efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi en dement kvinde, der ikke selv er i stand til at finde hjem til plejehjemmet.

Artiklen er opdateret: Kvinden er fundet

Ved 18-tiden lørdag forsvandt en 85-årig kvinde fra et plejehjem i Augustenborg. 

Sent lørdag aften blev kvinden fundet.

Hun er dement, og vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann fortæller, at hun ikke er i stand til selv at finde hjem. 

Derfor efterlyser politiet nu kvinden, der er 170 centimeter høj.

Hun beskrives som værende spinkel, foroverbøjet og så har hun halvlangt gråt og hvidt hår. Herudover bærer hun briller, og da hun forsvandt, havde hun en hvid cardigan og lysegrå bukser på. 

Hvis man ser hende, så opfordrer vagtchefen til, at man stopper hende og hjælper hende med at finde hjem til plejehjemmet, og så skal man ringe til politiet på 1-1-4.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.