Overblik: så mange huse er klar til nedrivning

Flere og flere huse står tomme rundt i landet og er klar til nedrivning. Syd- og Sønderjylland er ingen undtagelse.

 

Knuste ruder og facader der sprækker er langt fra et særsyn, jo længere man kommer væk fra det større danske byer.

 

Antallet af tomme og nedrivningsklare huse er stigende. Tal fra analyseinstituttet Kora viser, at der på landsplan er kommet 50 procent flere tomme huse i kommunerne væk fra de større byer.

I Syd- og Sønderjylland står det værst til i Tønder Kommune, hvor fem procent af husene ifølge analysen står klar til at blive revet ned.  I den anden af skalaen finder mand Fredericia Kommune, hvor 1,2 procent er husene er klar nedrivning.

Ser man på ændringen i andelen af tomme huse, så er Vejen og Fanø Kommune det eneste sted i Syd- og Sønderjylland, hvor andelen af tomme huse er faldet i perioden fra 2000 til 2015.

Før musen henover kortet og se, hvor mange procent af boligerne, der er nedrivningsklare i de forskellige Syd- og Sønderjyske Kommuner. 

Andelen af tomme huse (%) i 2000/2015

Tønder 4,5 / 9,2

Varde 4,2 / 5,5

Haderslev 3 / 4,2

Aabenraa 3,3 / 4,7

Sønderborg 3,7 / 5,3

Hedensted 3,1 / 4,1

Vejen 4,4 /4,2

Billund 2,5 / 4,1

Vejle 3 / 3,5

Kolding 2,2 / 2,8

Esbjerg 2,1 / 2,6

Horsens 2,4 / 3

Fredericia 1,8 / 2,6

Fanø 5,1 / 5