TV der bevæger dig

Overhalingsforbud på sønderjysk motorvej

Til efteråret får lastbiler forbud mod at overhale på den sønderjyske motorvej mellem grænsen og Kolding syd, når der er mest trafik.

00:38

Den sønderjyske motorvej bliver nu også omfattet af overhalingsforbud.

1 af 2

Forbuddet mod de såkaldte elefantvæddeløb skal gælde i tidsrummet fra klokken seks til 10.00 og igen fra klokken 14.00 til 18.00 på hverdage.
 
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) begrunder udvidelsen af forbuddet mod overhalinger med, at det giver en mere smidig afvikling af trafikken, når to lastbiler ikke ligger side om side kilometer efter kilometer og blokerer fra andre trafikanter.

Første december sidste år indførte Transportministeriet overhalingsforbud for lastbiler mellem Skærup ved Vejle og Stilling nord på den østjyske motorvej mellem klokken seks og 20.00 på hverdage.

På den østjyske motorvej skal forbuddet også gælde fra klokken seks til 10.00 og igen fra klokken 14.00 til 18.00 på hverdage.
 
Forbuddet mod elefantvæddeløb dækker med det nye forbud over 300 kilometer af motorvejsnettet.

Mest sete på tvsyd.dk