TV der bevæger dig

Pas på: Der er glat på vejene

Det har været en isende kold nat med temperaturer helt ned til minus ti graders frost. Vejene er spejlblanke, og der kan også forekomme rimtåge flere steder i det Syd- og Sønderjyske.

Vejene er glatte efter en nat med hård frost Foto: ARKIV

De glatte veje betød at i går aftes ved 23-tiden stødte fire biler sammen på motorvej E45 ved afkørsel 63 Kolding.

Der skete en del materiel skade, men i følge Sydøstjyllands politi kom ingen personer alvorligt til skade.

E45 er farbar igen efter uheldet.

Men pas på der ude: Vejene er glatte, og der kan på grund af lokal rimtåge være nedsat sigtbarhed.