Pas på det glatte føre: Lastbil påkører tankanlæg

Der er varslinger for glatføre i store dele af det syd- og sønderjyske. Det mærkede en lastbil, da den påkørte et tankanlæg tidligt fredag.

Der er is på forruden af bilerne her til morgen i store dele af det syd- og sønderjyske. Og det kolde vejr har altså også en mærkbar effekt på vejene. Politiet advarer lige nu om glatte veje især i det sønderjyske, hvor der også er blevet saltet.

Et af de steder, hvor det i hvert fald er glat, er på rasteplads Ustrup Øst på den Sønderjyske Motorvej ved Haderslev. Her rykkede Brand og Redning Sønderjylland ud, da en lastbil tidligt fredag kørte ind i tankanlægget på rastepladsen.

Politiet opfordrer til, at man kører forsigtigt, hvis man skal ud og køre fredag morgen, så alle får en god start på weekenden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.