Planloven skal under lup

Planloven skal nu igennem et større eftersyn. Det sker efter en række eksempler på hvad nogle politikere har kaldt tilfældig administration af kystbeskyttelseslinjen.

Her i TV SYDs område er der eksempler på, at miljøministeriet har krævet en trappe ned til stranden fjernet. Det samme med overdækkede brændestakke, som ikke kan ses fra søsiden samt terrasser og bænke og andre småting.

Nu er kommunerne og fem ministerier blevet enige om at se nærmere på reglerne. Udvalget skal være færdigt 1. marts, og derefter vil miljøministeren tage stilling til eventuelle lovændringer.