Pokkers vejr!

Det dårlige vejr truer årets høst.

Hvis ikke der snart kommer flere dage med sol og ingen regn, så vil landmændene få kæmpe udgifter til tørring af kornet.

- Kornet er modent, men kan landmanden køre med sine maskiner på marken, og hvordan er kvaliteten, hvis der kan høstes,  spørger planteavlskonsulent Hans Kristan Skovrup fra Sønderjysk Landboforening i Vojens.

I går høstede nogle få, men afgrøderne havde meget høje vandprocenter, så det skal tørres.

- Jeg er bange for, at der er enkelte lave arealer her i landsdelen, hvor man ikke kan få høstet på grund af vand i markerne, siger Hans Kristan Skovrup.

Som om den usikre høst ikke var nok, begynder mange landmænd efterhånden at bliver nervøse for, hvornår de kan komme i gang med de næste opgaver.
Vinterrapsen skal sås, halmen skal bjerges, og i løbet af den næste måneds tid skal der sås vinterafgrøder?