TV der bevæger dig

Politi har bordet Greenpeace-skib

Tysk politi er ifølge Greenpeace gået om bord på skibet Beluga 2, hvorfra Greenpeace-folk det meste af tirsdagen dumpede kampesten på havbunden ud for Sild Rev syd for Rømø.

Aktivister fra Greenpeace har dumpet kampesten i vandet her ved Sild.

Sild Rev, der ligger i tysk farvand, er et såkaldt Natura 2000-område, som den tyske regering er forpligtet af EU til at beskytte.

Det er dog ifølge Greenpeace ikke sket, siden området blev udpeget som bevaringsværdigt i 2004. Og det har nu fået Greenpeace til at gå i aktion, fortæller Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace Norden.

- Stenene skaber en form for barriere, der for eksempel gør bundtrawling svært. Det bliver også sværere at suge sand og grus op fra havbunden. For tre år siden var tysk Greenpeace i en lignende aktion i området. Kravet var dengang det samme: respekter Natura 2000-området og stop fiskeriaktiviteten.

Mest sete på tvsyd.dk