Politiets gode råd: Sådan stopper du tyven!

Politiet anbefaler, at du installerer indbrudssikrede vinduer og døre.

Jo mere, du kan irritere indbrudstyven, jo bedre, siger politiet og anbefaler, at du installerer indbrudshæmmende vinduer og døre, hvis du skal i gang med ny- eller ombygning.

I England har politikerne stillet samme krav til den tid, vinduer og døre skal holde indbrudstyven ude.

I Holland har lovgiverne siden 1999 forlangt, at byggematerialer, herunder døre og vinduer, skal være indbrudssikre. Det vil sige kunne modstå indbrud i mindst tre minutter. I nye boligområder har det nedbragt indbruddene med 50 %.

Politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi har foreslået, at folketinget får indbygget lignende krav til ny- og ombygninger i Danmark.

Men selv uden lovkrav, er det sund fornuft at gøre det svært for indbrudstyvene, siger politiet.

Tyvenes fjender er tid og støj. De arbejder helst hurtigt og ubemærket. Her kan indbrudshæmmende døre og vinduer være den afgørende faktor. Tyven opgiver simpelthen, siger politiet, der giver følgende råd til indbrudssikring:

? Det skal være svært for tyven at komme ind, og at komme ind ubemærket

? Det skal være behæftet med ubehag og nervøsitet for tyven at være inde

? Det skal være svært for tyven at flygte, hvis han bliver opdaget og at komme ud med tyvekoster.