PostNord lover brevstemmer til tiden ved kommunalvalget

Kommunernes Landsforening og PostNord har netop indgået aftale, som sikrer, at brevstemmer når frem i tide.

Hvis du vil brevstemme til kommunalvalget 21. november, kan du være sikker på, at din stemme når frem i tide og ikke går til spilde.

quote

Helt grundlæggende er det jo vitalt i et demokrati, at alle borgere har mulighed for at afgive deres stemme - uanset om de møder op fysisk på et valgsted eller sender den med brev.

Solvejg Schultz-Jakobsen, KL-sekretariatschef

Kommunernes Landsforening (KL) og PostNord har nemlig netop indgået en aftale, som sikrer, at alle brevstemmer når frem i tide til kommunalvalget.

Det oplyser KL i en pressemeddelelse.

Det glæder KL-sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen.

- Helt grundlæggende er det jo vitalt i et demokrati, at alle borgere har mulighed for at afgive deres stemme - uanset om de møder op fysisk på et valgsted eller sender den med brev.