Razzia på 39 massageklinikker

Sydøstjyllands Politi og SKAT har gennemført en razzia på 39 adresser, hvor der drives massageklinik. Ved aktionen blev der truffet 46 prostituerede.

Tre blev anholdt, og der blev rejst sigtelse for rufferi i et enkelt tilfælde.

Der blev også fundet materiale, som nu skal efterforskes yderligere.

Indsats-område

Aktionen blev lavet i samarbejde med Rigspolitiet. Det er i år aftalt, at et af de prioriterede områder skal være, at der sættes effektivt ind overfor prostitutions bagmænd - og ofre for menneskehandel og rufferi skal støttes.

De prostituerede blev ved aktionen vejledt om muligheden  for - med det samme - at komme i kontakt med repræsentanter fra Center Mod Menneskehandel. Flere af de prostituerede tog imod det tilbud.

Ulovligt ophold

To prostituerede blev anholdt. De sigtes for overtrædelse af udlændingelovens regler om ulovligt arbejde. Sagerne er forelagt Udlændingeservice med henblik på en vurdering af, om de skal udvises administrativ.

Den tredje anholdte vil blive fremstillet for en dommer, fordi hun tildigere er udvist af Danmark.

Fem på overførselsindkomst

SKAT vil efterfølgende undersøge 20 personers skatte - og registreringsforhold.

SKAT noterede sig endvidere fem personer, som er på overførselsindkomst.