Razzia ved grænsen gav resultater

Østeuropæere stoppet ved grænsen i biler fyldt med tyvekoster.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ved en razzia på motorvejen nær grænsen i aftes stoppet adskillige lovovertrædere.

To polske mænd i en polsk personbil viste sig at have læsset bilen med sække fyldt med nye tandbørster, cremer, underbukser, chokolade og deodoranter i original ubrudt emballage.
De er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

Tre litauiske mænd blev stoppet i en polsk bil. De blev sigtet for tyveri af fem cykler, for overtrædelse af våbenloven, da de havde knojern med, og for besiddelse af en mindre mængde hash.  De tre har fået en straksbøde og er blevet løsladt.

Der blev skrevet flere rapporter for overtrædelse af færdselsloven ? herunder en bilist, som viste sig at være påvirket af spiritus.

SKAT nappede fem personer, der tilsammen skylder det offentlige 350.000 kr.

I alt blev 650 køretøjer kontrolleret.