I 2011 var Sydøstjyllands Politi fremme på seks minutter og 38 sekunder.
Sidste år steg den såkaldte responstid til syv minutter og 30 sekunder.
Syd- og Sønderjyllands Politi har derimod skruet op for tempoet.
I 2011 var responstiden på otte minutter og 38 sekunder.
Sidste år kom den ned på syv minutter og 43 sekunder.
Syd- og Sønderjyllands Politi er stolt af forbedringen, selv om Sydøstjyllands Politi stadig fører med 13 sekunder.
- Det er et område, vi konstant har fokus på, siger lederen af vagtcentralen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, vicepolitiinspektør Finn Schøtt. Vi ved, at det betyder meget for den enkelte, at vi er så hurtigt fremme som muligt.
Udsving i responstiden afhænger blandt andet af vejret. Selv patruljevogn under udrykning skal tage hensyn til glatte veje.