Sådan får du tiden til at gå i lufthavnen

Ferietid er rejsetid. Det betyder også ventetid i mange tilfælde. Her giver vi dig fem råd til, hvad du kan lave i lufthavnen, når du venter.

Læs en bog, shop i Tax-free eller lyt til dit yndlingsmusik. Der er mange muligheder, når tiden skal slås ihjel i lufthavnen.

Her giver vi dig fem bud på, hvad du kan lave, når du venter på at få luft under vingerne.

Send de små på skattejagt

I Billund Lufthavn er der mulighed for at gå på skattejagt med de mindste. Skattekortet kan blive udleveret ved check-in eller i BiLL-holderne i afgangshallen. Der er i alt tre poster, hvor der skal scannes en QR-kode og svares på et spørgsmål. Derefter kommer der en præmiekupon, der udløser en lille gave i Lego-butikken. Læs mere om skattejagten her.

Rul, skyd og scor!

Inden turen går ud i verden, er der mulighed for at slå fast, hvem der mestrer bordfodboldens ædle kunst bedst. I Billund Lufthavns afgangshal står der nemlig tre bordfodboldborde til rådighed - tilmed gratis.

Lær sproget - Dos cervezas por favor

Man kan nå langt med tegnsprog og fakter på ferien, men når du nu alligevel skal have tiden til at gå, så kan du jo ligesågodt lære et par nyttige gloser til ferien. Der findes flere apps som for eksempel Duolingo, der er gratis. Men mon ikke der også er mulighed for at købe en ordborg, der passer til lommen, i lufthavnens bogbutik.

Storke-TV 

Når du nu alligevel tjekker Facebook, nyheder og så videre på din telefon eller tablet – hvorfor så ikke slå et smut forbi TVSYD.dk, hvor du kan følge livet i storkereden, hvor Tommy, Annika og lille Ida/Emil holder til. De forventes først at tage sydpå engang i august.

Lufthavnsbingo

Du kender måske legen fra lange køreture, men hvorfor ikke overfører den til flyrejsen også? Her er et forslag til, hvordan en spilleplade kunne se ud. Men mulighederne er mange, pen og papir er det eneste, du skal bruge for at lave en plade selv.

 
 
Foto: Jacob Sejer Kristensen, TV SYD.

Download pladen her: