Seerne rystede over behandling af Elin

Svineri. Uværdigt. Skandale. Seerne raser over sygehusvæsnet på TV SYDs facebookside, fordi Elin Jefsen fra Als ikke kan blive opereret før om et år, selvom hendes tarme hænger ud af maven efter en fejloperation.

Sygehusvæsnet får hård kritik i deres håndtering af sagen om Elin Jefsen fra Als, der 1. september sidste år blev udsat for fejloperation på Sønderborg Sygehus. Siden historien kom frem torsdag aften i TV SYD har der kørt en heftig debat på TV SYDs facebookside, hvor seere på stribe udtrykker deres harme over behandlingen.

Seernes kommentarer

Her er et par eksempler på seernes kommentarer. Du kan se alle kommentarer og selv deltage i debatten på vores facebookside:

Karin Møller: Det er bare ikke godt nok. Sjusk, skal de lave med det samme - Vi er nødt til at lave en underskriftindsamling - for at få det op prioriteret!

Irene Elisabeth Jensen: Jeg ser helt rødt lige nu, det er hverken acceptabelt eller noget som helst, det gør mig VIRKELIG gal!!

Bitten Andresen: Det er simpelthen uacceptabelt!! Få det fixet NU! Stakkels Elin. Føler med hende...

Johnny Peter Barsøe: Jeg fatter ikke - og vil ikke fatte systemet ikke kan putte hende ind på det første afbud som kommer. Der er jo mange, mange afbud - sikkert også hos den specialist hun forståeligt nok ønsker. Held og lykke Elin.

Berit Drost White: Jeg synes det som Elin er blevet udsat for er uværdigt. Hun skal ha' den operation med det samme. Vi kan ikke være andet bekendt!

Inga Johansson: Så synes jeg de ansvarlige er sunket dybt, uanset hvor mange ressourcer dette kræver, må Elin hjælpes omgående, så kom nu i gang, det kan kun gå for langsomt. føj er min kommentar, til dem som nu vasker hænder.´

Gitte Jakobsen: Det er simpelthen for dårligt, selvfølgelig skal hun opereres igen, med det samme og den læge som har fejlopereret, skal ha en kraftig påtale, alt andet er noget svineri, den stakkels kvinde lider da hver dag, sådan ville man ikke behandle et dyr uden at få en stor bøde, bare kom i gang...

Sagen kort:

Da Elin Jefsen sidste år skulle have fjernet sin livmoder, kom lægen til at lave et hul i tarmen.

Lægerne i Aabenraa har siden forgæves forsøgt at hjælpe Elin Jefsen. Tirsdag var hun så i stedet til undersøgelse på Odense Universitetshospital hos en specialist i tarm-kirurgi, som angiveligt er den eneste i Danmark, som kan udføre en operation, der kan få styr på hendes bughule og sikre, at tarmene ikke falder ud.

Men han må bare ikke operere hende før om et år, fordi det ikke er livstruende.