Skal sortere i opkald til 1-1-2

Fra 1. maj vil der sidde sundhedspersonale på alle landets vagtcentraler. 80 pct. af alle alarmopkald til 1-1-2 handler om sygdom.

Regions Hovedstaden har tysstartet på en ordning, som breder sig til hele landet fra 1. maj: Sundhedspersonale skal sortere alarm-opkald til 1-1-2. I hovedstaden skal paramediciner Martin Jakosen mellem 70 og 80 opkald pr. dag om ambulancehjælp. (Ritzau TV

I Region Hovedstaden har de tyvstartet den ordning, som bredes ud til hele landet om to uger. Paramediciner Martin Jakobsen skal hver dag sortere i opkald til 1-1-2 om alt fra blodige hudafskrabninger til hjertestop.

70-80 opkald om dagen

I stedet for Falck og politiet er det sygeplejersker og paramedicinere som Martin Jakobsen, der tager imod nogle af opkaldene om sygdom og tilskadekomst.

En dag byder på 70-80 opkald, og det spænder meget vidt. En ung mand har ringet, fordi han er gået ind i en dør og har fået en flænge i panden, og paramedicineren roser ham for at have taget noget is på.

Men en ambulance er der ikke brug for.

Kan guide folk

Det er der til gengæld i det næste opkald, hvor en mand med for højt blodtryk er blevet svimmel og utilpas.
 - Får han noget medicin? Og hvor meget har han taget, spørger Martin Jakobsen og gennemskuer hurtigt, at mandens ildebefindende formentlig skyldes, at manden har taget to piller i stedet for én.

Den pårørende, som ringer, bliver derfor bedt om at hjælpe manden med at ligge med benene oppe, og kort efter kommer ambulancen.

Og sådan fortsætter opkaldene - hjertestop, børn med feberkramper, og ældre damer med kol. Målet er at give den bedst mulige hjælp til danskere i krise eller nød - og Martin Jakobsen er overbevist om, at det er en gevinst.

 - Jeg kan guide folk til at gøre det rigtige i situationen og hjælpe dem, indtil ambulancen er kommet frem, siger han og tilføjer:

 - Det er altid rart bagefter, at man føler, at man har hjulpet folk.

Se indslag fra Ritzau tv.