Skrald taler til bilisterne

Ved en halv snes rastepladser og på 230 frakørselsramper bliver bilisterne i de næste tre uger mødt af talende skrald. En kampagne, som skal få bilisterne til at tage affaldet med til næste skraldespand blev indledt i dag.

Vejdirektoratet bruger hvert år 22 mio. kr. på at samle affald sammen.

Man har regnet ud, at der hvert år bliver smidt 9 mio. skod ud af bilerne - og det tager ca. fem år for naturen at nedbryde et cigaretskod med filter.

Kampagnen er blevet kaldt "Rene veje nu". Vejdirektoratet står bag kampagnen sammen med organisationen Hold Danmark Rent og otte andre partnere, bl.a.Kolding og Esbjerg Kommuner.

Seks ud af ti gør det

Det er især papir, cigaretskodder, plasticflasker og dåser, som Vejdirektoratet finder smidt langs vejene, og der er tale om en stigende tendens.

Og ifølge en undersøgelse fra Hold Danmark Rent kan 59 % af bilisterne finde på at bruge naturen som skraldespand.

- Det er især, når folk holder i kø eller kører langsomt på vej ud fra en rasteplads, at bilen bliver tømt for gamle kaffekopper eller slikpapir, siger Albert Nielsen.

Fakta

Fakta
? Hvert år bruger Vejdirektoratet ca. 22 millioner kroner på at samle ulovligt affald sammen.
? Det tager ca. 5 år for naturen at nedbryde cigaretskodder med filter.
? Hvert år bliver der smidt op mod 9 millioner skod.
? Det tager 5 år for tyggegummi.
? Det tager 500 år for øl- og sodavandsdåser af aluminium.
? Det tager 100-1.000 år for plast at nedbrydes i naturen.
Kilde: Vejdirektoratet og holddanmarkrent.dk