Fra klokken 12 fredag middag og et lille døgn frem er der varsel om skybrud i Syd- og Sønderjylland. Derfor har Beredskabsstyrelsen Sydjylland fordoblet mandskabet der er på arbejde de kommende timer.
Vi er normalt 14 mand på arbejde i døgnet, men det kommende døgn vil vi være 28 mand, og vi er ved at gøre klar til at rykke ud for at hjælpe i tilfælde af skybrud.
- Vi er normalt 14 mand på arbejde i døgnet, men det kommende døgn vil vi være 28 mand, og vi er ved at gøre klar til at rykke ud for at hjælpe i tilfælde af skybrud, siger vagtchef ved Beredsskabsstyrelsen Sydjylland, Allan Kirk Jensen til TV SYD.
De kraftige regnmængder ved et skybrud påvirker kloaksystemerne, vejnettet og den kollektive trafik, samt problemer med forsyningen af el, vand og varme, it-tjenester og telefonnettet.
Hvis du har en kælder, kan der også være risiko for, den kan blive oversvømmet.
I tilfælde af skybrud har Beredsskabsstyrelsen en række gode råd og vejledning til, hvordan man skal forholde sig, og sikre sine omgivelser bedst muligt.