Snestorm på torsdag

Vi slipper ikke for sneen, kulden og blæsten foreløbig. Faktisk ser det ud, som om en snestorm vil ramme landet på torsdag.

Natten til torsdag bliver det meget koldt. Helt ned til minus 12 grader, og ifølge meteorolog Andreas Nyholm fra TV2 Vejret bliver det måske vinterens koldeste nat. Op af dagen trækker det op til snestorm, hvor kulden kombineret med blæsten får det til at føles som minus 15-20 grader. Og trafikken vil igen få problemer på grund af snefygning.