Snydt af et tysk firma

Over 200 mennesker har i et halvt år ventet på at få deres penge tilbage, efter de blev snydt af et tysk firma. De må vente længe endnu.

Sanne Jensen fra Avnbøl er en af de mange kunder, der bestilte træpiller hos firmaet Træpiller24 uden nogensinde at modtage pillerne.

I alt er de godt 200 kunder blevet snydt for mere end tre millioner kroner.

Siden september har Syd- og Sønderjyllands Politi arbejdet på sagen, men den trækker i langdrag, da den danske efterforskning skal godkendes af tyskerne.

Kunderne kommer derfor til at vente længe endnu, før de får deres penge.