TV der bevæger dig

Søndag er den sidste med det gode vintervejr i denne omgang

Mandag morgen er der risiko for snefygning og islag.

Meteorologerne siger, at søndagen er den sidste smukke vinterdag i denne omgang.

Kold er natten, når stjernerne lyser klart, lyder et engelsk rim om vejret, og det passer her i disse første døgn i marts.

Nætterne fryser mellem fem og ti grader, og månen lyser fuld og stille på en stjernedrysset blåsort himmel. Solen bryder nattens stilhed ved syvtiden, og så folder søndagen sig ud i en fortrinsvis tør vinterdag med nogen sol, men også snefygning nogle steder, og temperaturer mellem frysepunktet og tre graders frost. Vinden er let til frisk og iskold, fordi den stadig kommer fra østlig retning.

Kold er natten, når stjernerne lyser klart.

Engelsk ordsprog

Kl. 6.20 målte Sønderborg 3,9 graders frost, Rømø 5,5.

Søndag er vejene tørre i et stadig større område af Syd- og Sønderjylland, dog oplyser Vejdirektoratet, at der fortsat er risiko for glat føre i specielt den centrale del af Syd- og Sønderjylland, tjek det selv her.

Søndag er den sidste i denne omgang med smukt vintervejr. Sidst på natten til mandag ventes snefygning nogle steder, og mandag morgen er der risiko for isslag, oplyser DMI. 

Mere vejr