Sønderjyderne køber ind på tablets

Danskerne køber mere på internettet. Men der er stor forskel på, hvordan vi gør det i de forskellige regioner. I Sønderjylland bruger 31 pct. en tablet, når de bestiller varer på nettet. Det er den højeste andel i Danmark.

En stor undersøgelse, som Eniro har lavet i efteråret, viser, at der er stor forskel på forbrugsmønstrene.

København og omegn køber mest på nettet. F.eks. køber næsten halvdelen af københavnerne take-away på nettet en gang om måneden.

De fleste danskere bruger gammeldags computer til at handle på nettet. 89 procent siger, at de typisk sidder med en bærbar eller stationær computer, når de lægger varer i den digitale indkøbskurv. Men mange bruger også en tablet eller en mobil. Her er der dog forskelle fra landsdel til landsdel.

Sønderjyderne er flittigst med iPad eller andre tablets. Fynboerne er mest flittige med mobiltelefonen. 19 pct. af fynboerne bruger telefonen til at bestille varer på nettet. Og i Nordjylland siger 62 pct. af brugerne, som køber ind på nettet med mobiltelefonen, at de gør det, mens de er på farten.

Østjylland er den del af landet, hvor flest helst går online for at købe møbler og andre boligprodukter. Det fore¬trækker 20 procent af østjyderne.

- Hvis man som virksomhed vil kapre kunder og f.eks. påvirke dem til at købe ens produkt, er det vigtigt, at man formår at levere noget indhold, som de opfatter som relevant i den konkrete situation, hvor de møder det, siger Stefan Kercza, der er koncernchef i Eniro. Og at man gør det nemt at finde informationer om produktet. I den forbindelse kan det være en fordel at vide, hvilke enheder potentielle kunder bruger til at søge efter og købe produkter på nettet, og i hvilke situa¬tioner de bruger dem

 

Fakta: Regionale forskelle på danskernes køb af produkter på nettet<div> </div>