Sønderjyderne passer bedst på deres penge

Især sønderjyderne er gode til at opbevare deres rejsevaluta på et sikkert sted, når de tager på ferie, og kun 13 pct. af dem har oplevet at miste kontanter i udlandet, viser ny undersøgelse.

4 ud af 10 danskere fra Syd- og Sønderjylland er nervøse for at blive bestjålet, når de rejser på ferie i udlandet. Men kun de færreste har grund til at bekymre sig. For kun 13 procent har faktisk oplevet at få stjålet kontanter på en udlandsrejse.  

Slemme Spanien og Italien

Langt de fleste er mest nervøse for at blive bestjålet i Syd- og Mellemamerika, Afrika eller Mellemøsten. Men faktisk foregår 3 ud af 4 af de få tyverier, som reelt finder sted, her i Europa ? og oftest i Spanien og Italien.

Undersøgelse

Det viser en undersøgelse om danskernes brug af kontanter i udlandet foretaget af valutavirksomheden FOREX Bank blandt 1.354 danskere, heraf 107 fra Syd- og Sønderjylland.