Stemmesluger fik over 27.000 personlige stemmer

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, opstillet i Vejle, blev suverænt valgets største stemmesluger i Syd- og Sønderjylland med 27.393 personlige stemmer.

Jørn Dohrmann, opstillet i Sønderborg, opnåede 3.588 personlige stemmer.

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, Sønderborg, fik 18.030 personlige stemmer.

Fungerende skatteminister Peter Christensen (V), opstillet i Aabenraa, opnåede 12.990 personlige stemmer.

Benny Engelbrecht, Sønderborg, blev topscorer blandt socialdemokraterne med 8.409 personlige stemmer.

Bjarne Corydon, opstillet i Esbjerg, blev nummer to med 8.299 personlige stemmer, selv om Socialdemokraterne ikke fik et særligt godt valg i Esbjerg-kredsen.

Karina Lorentzen Dehnhardt, Kolding, blev topscorer i SF med 4.877 personlige stemmer skarpt forfulgt af Jesper Petersen, Sønderborg, med 4.340 personlige stemmer.

Radikale Lotte Rod, opstillet i Aabenraa og Esbjerg, kom ind med 3.7776 personlige stemmer, mens Marlene B. Lorentzen, Kolding og Haderslev, satte sig på tillægsmandatet med 2.068 personlige stemmer.

Mette Bock fra Liberal Alliance fik 6.827 personlige stemmer.

Enhedslistens Henning Hyllested, Esbjerg, kommer ind med 2.267 personlige stemmer.

Mike Legarth, Kolding, sejrede i et tæt konservativt opløb med 3.234 personlige stemmer.