Stoppet med khat i bagagerummet

Tysk politi har fanget to personer ved grænsen, der forsøgte at smugle 174 kg. khat til Danmark.

En 39-årig rumænsk mand og en 19-årig kvinde er blevet anholdt af tysk politi, efter at de forsøgte at smugle 174 kg. khat til Danmark.

Khatten havde de gemt i nogle banankasser i bagagerummet, skriver Flensborg Avis.

Khatten kunne indbringe omkring 10.000 euro - svarende til knap 75.000 kr. - i Danmark, forklarede de to.