Syd- og sønderjyderne pendler længere

Borgerne i vores region tilbringer mere og mere tid i deres biler. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at krisen har fået os til at køre længere til og fra arbejde.

Syd- og sønderjyderne er glade for deres biler, de sidder i hvert fald meget i dem. I vores landsdel er den gennemsnitlige pendlingsafstand over en kilometer længere end i landsgennemsnittet.

Topscorerne findes i i Vejen og Haderslev. Her pendler indbyggerne hver dag begge steder 23,2 kilometer i gennemsnit. Det er næsten 3,5 kilometer mere end den gennemsnitelige dansker.

For seks år siden pendlede indbyggerne i Syd- og Sønderjylland 17,4 kilometer, mens det tal i dag er steget til 21,1 kilometer. Hos Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at det er krisens skyld, at danskerne bruger længere og længere tid i bilerne til og fra arbejde.

- Krisen er hovedårsagen til, at vi pendler længere. Den har betydet, at vi ikke i så høj grad skifter bopæl efter job som tidligere, hvor det var nemmere fx for en ægtefælle at finde arbejde, hvis familien flyttede. Man beholder i stedet boligen og pendler til det nye arbejde ? selv om det ligger længere væk,? forklarer Jesper Højte Stenbæk, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Den kommune i vores del af landet, hvor indbyggerne pendler mindst, er Esbjerg.