Sydjyder fører på bredbånd

Syd- og Sønderjylland er langt fremme, når det gælder bredbånd.

En bredbåndskortlægning, som Erhvervs- og Vækstministeriet netop har offentliggjort, viser, at Syd- og Sønderjylland har en klar førerposition, når det gælder muligheden for at bruge en hurtig forbindelse til internettet.
Det skriver Landbrugsavisen.

38 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/sekundr.
Målet er, at alle skal have mulighed for at få en sådan forbindelse i 2020, oplyser ministeriet.

Særligt langt er vi kommet i Syd- og Midtjylland, hvor over 80 procent af alle husstande og virksomheder har mulighed for at få adgang til en 100 Mbit/s-forbindelse.