Sydjyder fylder pladserne på verdenshold

Syd- og Sønderjylland står stærkt på gymnastikfronten, og det afspejler sig på DGI's nye verdenshold, der over ti måneder skal vise det bedste fra dansk gymnastik frem over hele verden.

Otte af de 24 drenge og piger på det nye verdenshold stammer fra landsdelen.

Udvælgelsen til verdensholdet kroner en livslang træning.

Det gælder også for Lærke Poulsen, Nordenskov, på 22 år.

- Det er en fantastisk fornemmelse at vide. at jeg er kommet med på verdensholdet, som jeg har kæmpet så hårdt for at blive en del af. Jeg har dyrket gymnastiklige så længe, jeg kan huske, fortæller hun.

147 gymnaster deltog i udtagelsesstævnet til verdensholdet.

Det nye verdenshold begynder med en række opvisninger i Danmark til september.