To tætte kampe endte med to nederlag

Både Esbjerg Energy og Sønderjyske tabte tirsdag deres kampe i ishockeyligaen.

Det blev kun til lige ved og næsten, da de to hold tirsdag var i kamp på udebane. Esbjerg Energy tabte efter overtid 2-1 til Gentofte Stars, mens Sønderjyske, ligeledes efter overtid, tabte deres kamp 3-2 til Odense Bulldogs.

Dermed kom Esbjerg Energy en smule ned på jorden igen efter sejre i de seneste tre kampe.

De nuværende danske mestre er placeret på en ottendeplads i ligaen, mens Sønderjyske er på fjerdepladsen efter dagens kampe.

Begge hold spiller igen 13. januar på hjemmebane. Esbjerg møder Rødovre, mens Sønderjyske får besøg af Frederikshavn.