Tårer over Grundloven

Flere nyvalgte folketingsmedlemmer var synligt rørte, da de skulle underskrive Grundloven. Bl.a. Mette Bock fra Liberal Alliance, som kneb en lille tåre.

- På forhånd tænkte jeg, at det var jo bare en underskrift. Men det er fantastisk. Jeg blev faktisk rørt, siger hun.

Hvorfor er det så rørende?

- Det er jo en del af folkestyret. En form for højtidelighed, som jeg ikke havde regnet med ville røre mig. Men det gjorde det, siger Mette Bock med fugtige øjenkroge.

Paragraf 32

Efter Grundlovens paragraf 32 skal et folketingsmedlem afgive en "højtidelig forsikring om at ville holde grundloven."

Hvis de ikke gør det, kan de ikke deltage i Folketingets forhandlinger eller afstemninger. Eller i det hele taget være medlem et folketingsudvalg.

Fra TV SYDs region var der underskrifter fra Bjarne Corydon, Jacob Bjerregaard, Annie Matthiesen, Marie Krarup, Karina Adsbøl, Marleve B. Lorentzen, Lotte Rod, Henning Hyllested og Mette Bock.