Udenlandske brudepar koster

Mange udenlandske brudepar bliver viet i Sønderjylland. Det koster kommunerne dyrt.

Det er let og ubureaukratisk at at blive viet i Danmark.
Det benytter mange - især tyske - kommende ægtefolk sig af.

De vælger at blive gift i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Ribe.
De udenlandske par betaler på 500 kroner for at blive gift, men kommunernes udgifter er meget højere.

- 500 kroner har det kostet i al den tid, jeg kan huske. Det trænger til at blive ført op til dato. Der er en masse papirarbejde, og det tager jo også tid at vie dem, siger borgmester Tove Larsen (S) fra Aabenraa til dr.dk/p4.

Borgmester Laurids Rudebeck (V) fra Tønder Kommune, der tegner sig for halvdelen af giftermålene, bad sidste år Indenrigsministeriet om lov til at hæve gebyret, men uden held.
Nu vil sønderjyderne forsøge i fællesskab, for de ønsker ikke at afvise brudeparrene.

- Når der kommer udenlandske gæster til vores by, er det en gevinst for alle, også for erhvervslivet, og det vil vi gerne beholde, siger Laurids Rudebeck.