Udsigt til 50 indbrud om dagen

Hvis indbrudsbølgen fortsætter, vil der i dette kvartal ske over 50 indbrud om dagen i Syd- og Sønderjylland.

Politiet advarer mod, at julen hører til tyvenes mest produktive periode. De fleste har masser af julegaver liggende, som lynhurtigt kan omsættes på hælermarkedet.

Antallet af indbrud stiger støt år for år.

Sydøstjyllands Politi fik i fjerde kvartal 2007 1.638 anmeldelser. Året efter steg anmeldelserne til 2.168 og sidste år kom tallet op på 2.250.

Tallene for Syd- og Sønderjyllands Politi er 1.645 i fjerde kvartal 2007, 1.767 i 2008 og 1.990 sidste år.

Indbrudstyvene

I fjerde kvartal sidste år fik politiet i de to politikredse 47 anmeldelser om dagen.

Indbrudstyvene er både indfødte danskere og tilrejsende tyve, typisk fra Østeuropa. De udenlandske tyve underborer typisk greb på vinduer og døre, så de kan åbnes udefra. Danske indbrudstyve smadrer døre og vinduer for at komme ind.

På politiets hjemmeside kan du få vejledning om, hvordan du væbner dig mod indbrud.