Unge har fået succes med at hjælpe ældre

Unge iværksættere fra Esbjerg har succes med et nyt it-koncept: De hjælper ældre med deres it-problemer

Hanne Hansen fra Bredal ved Vejle døjer med sin computer - den er blevet for langsom.

Men nu har hun fået sig en computer-ven i Esbjerg, der som en anden supermand kan træde til - når computeren står af. En vennetjeneste mod betaling.
Computer-vennen på den anden side af skærmen hedder Torben. Han har været med til at stifte firmaet Computerfriend, der blev lanceret tilbage i februar.

Den nye IT-support har fået rosende ord indtil nu, og har sågar vundet flere priser.

Deres firma er netop udnævnt til at være en af Danmarks 10 nye it-kometer, og opskriften er simpel: De hjælper ældre med deres it-problemer