Uvejr på vej: DMI varsler risiko for skybrud, hagl og torden

Hen over de kommende timer er der risiko for skybrud over Syd- og Sønderjylland.

Ifølge DMI kan syd- og sønderjyderne godt forberede sig på regn, lyn og torden.

DMI har nemlig udsendt et varsel, hvori de skriver, at der er risiko for lokale skybrud samt hagl og torden frem til klokken 19 i aften. Skybrud kendetegnes ved, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter eller derunder.

Varslet gælder for hele landet – undtagen Bornholm – og dermed alle de syd- og sønderjyske kommuner.

DMI skriver, at tordenvejret kan medføre fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg, mens skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.